I den pågående debat om urørt skov, naturnationalparker og rewilding nævnes rødgran som en hjemmehørende art. Det strider mod min lærdom på skovbrugsstudiet i slutningen af 1970’erne. Er der kommet ny viden til, eller er det bare fordi, det er bekvemt at kalde rødgran for hjemmehørende.

Svar

Jeg har oplevet det samme med andre arter også. Jeg tror det er udtryk for et slags paradigmeskift - i det mindste i nogle kredse.
Nogle ser åbenbart naturaliserede arter som hjemmehørende. Men er rødgran egentlig det? Der er da mange steder, hvor den ikke trives optimalt (men det er der jo f.eks. flere Abies-arter der gør).
Det er klart at nogle her kunne indvende, at f.eks. hyld og kirsebær også er naturaliserede arter - men der taler vi om mange århundreder.
Et andet perspektiv der dukker op er geografien, hvor nogle begynder ikke at anskue geografien ud fra den politisk og historisk bestemte stat, men ud fra andre kriterier (og så synes de måske at rødgran og ær kan ses som hjemmehørende eller måske som "potentielt hjemmehørende").
Jeg har ikke en naturvidenskabelig eller uddannelsesmæssigt set skovbrugsmæssig baggrund, men har i mange år fulgt med i flere sektorer - og debatter - og har, da jeg har en sproglig og litterær uddannelsesmæssig baggrund, ikke kunnet lade være med at lægge mærke til ikke bare ændret sprogbrug og forandret baggrundsviden hos folk, men også at der tydeligvis, f.eks. hos flere biologer, fremføres nye og anderledes påstande (som de selv finder videnskabeligt begrundede), men hvor de måske pga. manglende kulturel selvindsigt ikke opdager, at de er "ofre for et paradigmeskift" og simpelthen anskuer problematikken anderledes.
Jeg betragter som udgangspunkt de samme ting som hjemmehørende og ikke-hjemmehørende som dig. Jeg mener altså ikke nødvendigvis, at det der sker virker korrekt og ville aldrig kalde rødgran hjemmehørende. I materialer fra Naturstyrelsen har jeg også oplevet et skred i opfattelserne, og det er måske det du hentyder til. Nogle af disse er til arbejdsbrug, men folk der læser dem opfatter dem jo bogstaveligt - og så risikerer man måske at støde ind i en forbitret diskussion af, hvad der er hjemmehørende og hvad der ikke er og kan høre et argument som "jamen, det står jo på Naturstyrelsens hjemmeside".
Der er faktisk en tredje faktor også og det er, at der er nogle der betragter arter fra mellemistiderne som hjemmehørende!
Det mener jeg selv er helt misvisende. Men det er en anskuelsesmåde der i øjeblikket står ret stærkt.
Disse diskussioner har, som jeg ser det, mere med humaniora at gøre end naturveidenskab.

Der er 2 - højst 3 - hjemmehørende nåletræsarter i Danmark: Nemlig ene og taks (som vist endda oftere er at finde i haver og parker end i naturlige bevoksninger), og så måske skovfyr, en afklaring af, om Bangsbofyrren virkelig er en relikt fra den førhen udbredte naturlige bevoksning her i landet, kan næppe nogensinde opnås.
Rødgran er naturligt forekommende i andre dele af Europa, og det skulle være begrundelsen for, at man alligevel accepterer den i "naturskove", selv om mange af bevoksningerne af rødgran er i en trist forfatning og hverken særligt biologisk eller æstetisk attraktive.
Men den puritanske holdning til fjernelse af ikke-hjemmehørende arter i "naturskove" betyder, at en smuk beplantning med høje douglasgran i den sydøstlige del af Store Hareskov varsles fældet, ligeledes en mindre bevoksning - som fungerer som legeplads for de mange børn, der besøger skoven - af douglasgran og kæmpethuja lige nordøst for Hareskov station. Douglasgran og kæmpethuja kommer jo fra det vestlige Nordamerika, så de må da væk!

Følger i min høje alder med gru talen om ikke hjemmehørende og invasive arter i Dk. Tænker på om man slet ikke har vores "Menneske artens" forhold i mente, kan man en dag finde på at vurdere menneske-liv i Dk. ud fra samme bagtanker? Nej såvel såkaldte indfødte som importerede arter er da med til at gøre vores liv spændende. I faunaens i floraens verden og i vores verden er mangfoldighed ikke at kimse af.

Nu sidder vi vestjyder og glæder os over at vore forfædre (far) forsøgte at holde sandfygningen i skak med importerede nåletræer. Jeg husker stadig plantehullerne ude i lyngen.Nu står de overlevende træer fulde af fugleliv,insekter og småkravl,som slet ikke var at finde i min barndom.Vi var vildt begejstret, når vi så en ny fugl,som vi ikke kendt på den egn.Når man vokser op med og i nåleskov, oplever man en helt anden verden end i løvskov. Hvordan kan man se bort fra det liv, man slår ihjel ved at rydde deres levesteder? Hvad med Rold skov? Skal den også ryddes for indvandrede dyr og fugle? Jeg græder over menneskets hovmod og dumhed.

Hvordan definerer man overhovedet hjemmehørende?
Hvorlænge skal en plante have været forekommende? fra slutningen af istiden? 5000 år? 200 år?
Og hvordan må den evt være kommet hertil? Er planter af frø der er kommet med vinden eller en fugl hjemmehørende??
Jeg synes det har udviklet sig til en hetz mod visse træer/planter man ikke kan lide, og så kan dømme ude som ikke hjemmehørende.
Samtidig med at mange planter (stauder) der fremhæves som særligt insektvenlige i hvert fald på ingen måde er hjemmehørende.
Så falder argumentet om at hjemmehørende arter skulle være meget bedre for biodiversiteten da til jorden.