Jeg har set en skovfyr, som jeg godt kunne tænke mig at få til at formerer. Er det svært. Og kender i en skovfyr med korte kolde grønne nåle og som muligvis ikke bliver så højt?

Svar

Er det en skovfyr,du har eller har set? Der findes dværgskovfyr med blå nåle. Jeg kender ingen med grønne nåle. De kan podes på alm.skovfyr i februar.
Hilsen
Anne Marie

Jeg er oprindelig fra Læsø og vil gerne prøve at tage frø fra Bangsbofyren. Skal man plukke koglerne fra træet eller tage dem der er faldet af; og skal der mange forsøg til for formering.

Mvh Charlotte Bonner

Bangsbo-fyrren er fredet på Læsø, så der må ikke indsamles frø eller andet materiale fra den. Men der står måske nogle efterkommere udplantet i nåletræs samlinger,et Pinet.
Hilsen
Anne Marie

Et pinet! er det et sted eller!?
Eller kender du en forening, hvor interessen går på Fyrrtræer?

Vh Charlotte

Jeg skrev forkert. Det hedder Pinetum. Du kan læse om en ekskursion til et sådan sted under Aktiviteter i 2014.
Der må være nogen dendrologer herinde der ved mere.
Ellers må du spørge på FB i en gruppe om Træer og buske.
Hilsen
Anne Marie

Hej Charlotte.
Der står en efterkommer af Bangsbofyrren i Arboretet i Hørsholm.
Du skulle gerne få frø ud af det ved at tage koglerne når de er modne og falder ned.
Den skovfyr som nok kommer tættest på det du beskriver,er den som hedder Watererii.
Den har 25 - 40 mm lange blågrå nåle og bliver med tiden 3 - 5 m høj.Den bliver et lille bredt træ med krone i paddehattefacon.
Hillis Planteskole i Hårlev har tidligere kunnet skaffe den.
Vh.
Gunner.

Tusind tak for svar.
Jeg må en tur på aborettet igen. Der er alligevet så smukt!

Mvh Charlotte

Det er vist ikke mange steder, at der er træer og buske der er beskyttet af dendrologiske årsager (eller som vidnesbyrd om oprindelig natur).
Men Bangsbofyrren er én. To levende hegn på Ærø med en række gamle arter fra - formodentlig - øens sidste naturlige skovrest, bl.a. vrietorn, er en anden.
Kan ikke af den oprindelige fredningsaftale vedr. Bangsbofyrren, som er fra 1930, se nævnt, at man ikke må høste frø.
Jeg kender folk der måske ved det, men de er ganske fortravlede og orker ikke altid at svare. Men måske Læsø kommune ved det?

Det lyder interessant. Jeg vil prøve at spørge mig frem ved nærmeste fremtid.

Mvh Charlotte

Er der nogen af jer der evt. kan beskrive lidt nærmere, hvad forskellen er på Bangsbofyrren og den alm. skovfyr, udover som jeg har forstået, at den ikke bliver så høj?

Mvh Charlotte

Vel udelukkende, at den menes at være den sidste af de skovfyr der naturligt indvandrede til Danmark efter at isen trak sig tilbage. Skovfyrren blev udryddet som vildtvoksende i Danmark. Senere skovfyr er indførte. Imidlertid skulle noget DNA-anayse have rejst tvivl om, hvor vidt det rent faktisk er tilfældet for Bangsbofyrren. Men det kunne måske også skyldes, at Læsøs oprindelige skovfyr ikke var af samme "stamme". Det spørgsmål har jeg nemlig ikke hørt nogle rejse endnu.
Med "stamme" kan du jo f.eks. også prøve at sammenligne med kronhjorten. Bestanden i Jylland er den oprindeligt danske, medens bestanden i Dyrehaven ved Klampenborg er indført. De to stammer er ikke helt ens, selvom det er samme art. Lokale forskelle udvikler sig over tid. Indenfor træer og buske taler man om proveniens. Imidlertid ved jeg ikke, om alle danske provenienser (til salg i planteskoler f.eks.) også er oprindeligt danske. Det kan måske en planteskoleejer fortælle noget om. Men når vi taler om provenienser, er der også i vidt omfang til f.eks. skovbruget indført udenlandske provenienser af arter, hvor de oprindeligt danske ikke er udryddet. Nogle bøg kan f.eks. være ungarske og nogle eg hollandske. De skulle, ret mig en eller anden, om jeg ikke er præcis nok, være mere ranke, blive højere og muligvis også have større tilvækst i ungdommen. I bøgens tilfælde giver det jo sig selv, at vi er tæt på nordgrænsen. I egens tilfælde har jeg hørt det bud fra en forstmand, at de bedste eg var hugget væk og der kun var de mest krogede tilbage. Når jeg skriver "bedste" menes der naturligvis udelukkende i forhold til tømmerproduktion. Der kan være andre hensyn, f.eks. æstetiske eller biologiske. Derfor er der da også gjort et stort arbejde for at opspore sunde eksemplarer af danske provenienser af danske træer og buske. I modsætning til de indførte, har de jo i årtusinder tilpasset sig et skiftende klima i Danmark. Blandt andre Naturstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde har, hver for sig, deltaget i dette arbejde og der er oprettet frøplantager forskellige steder. Når det gælder Bangsbofyrren kan der selvfølgelig være både nostalgi og harme indblandet uanset dens mere præcise oprindelse som "den sidste". Det er nok mest der du skal finde grunden til at ville dyrke lige præcis afkom af den. De andre eksemplarer der findes, som den i Arboretet i Hørsholm, er podninger og derfor genetisk den samme og ikke frøafkom.

Tak for den fine beskrivelse!