Er der nogle her der ved, om frø af navr (eller til mulig sammenligning andre løn) der springer to vintre over før de spirer, udvikler svagere planter end dem der spirer efter én vinter?

De virker nemlig forskellige, men dette kan jo også bero på andre forhold.

(Ingen spirede samme efterår som de høstedes).

Svar

Ja,det er meget almindelig.
Mine Acer griseum spirede først efter 3 vintre, men om de er svagere, ved jeg ikke endnu.
Anne Marie

Jeg hørte engang, at alle Acer griseum (papirbarkløn) i den vestlige verden stammede fra én indsamling i 1901 (selvfølgelig af E. Wilson) af frø fra det samme træ (eller i hvert fald samme lille gruppe af træer), og at den derfor meget lille genetiske variation kunne være årsag til vanskelighed med frøformering. Først engang i 1990'erne kom der vist en ny forsyning fra Kina, det kan man jo så håbe hjælper.

Tak for kommentarer. I tilfældet med "min" navr, som er et barndomstræ, og som jeg derfor af nostalgiske grunde har valgt frø fra (men har også været et både flot og sundt træ), er der næppe tale om genetisk isolation. Efter at den gamle generation i området, med deres regelmæssige høslet, er faldet bort, selvsår den sig for det første flittigt.
Oprindelig ærøsk navr er muligvis helt eller delvist udryddet, men eftersom der siden, og i flere forskellige sammenhænge, for det andet er plantet navr, er den næppe genetisk modificeret (ved dog ikke hvor tæt på andre eksemplarer bør være af hensyn til bestøvning).
De nye frøformerede eksemplarer er sået, og skal vokse, i Estland.Det betyder ihvertfald langt koldere vintre og kan måske slå småplanter ihjel?

Vedr. løn har jeg siden denne debat, men på facebookgruppen, fået et svar der, i yderste forenklede korthed, går ud på, at lønnefrø der ligger over flere år, kan bruge energi på dette i sig selv og derfor, når de så spirer, kan komme til at fremstå lettere forkrøblede i starten sammenlignet med de frø der spirede hurtigere.