Debatforum


Sorbus hemsleyana


Tilbage til forsiden         Skriv svar
Emnet er startet af  Lønbæk Planteskole  (10-01-2014)

Er dette den samme som S.xanthoneura?
Hillier,Krüssmann og nettet er ikke enige.
Arne Jakobsen mener det.
Hilsen
Anne Marie

Svar

Indsendt af Peter Hoffmann  (11-01-2014)

Krüssmann kan jo nok ikke mere regnes for pålidelig, hvad angår taksonomi. Og i slægten Sorbus er der jo temmelig meget taksonomisk uafklarethed. Nogle har jo delt Sorbus i flere slægter, arter med hele blade regnes da for slægten Aria, så det rette navn er måske i virkeligheden Aria hemsleyi (det skal i hvert fald IKKE skrives Sorbus hemsleyANA).
Et nyere bogværk, hvor opdelingen af rønneslægten nok først er gennemført lige inden trykningen, og som varmt kan anbefales som et moderne supplement til Krüssmann og Bean, er John Grimshaw: New Trees (Recent Introductions to Cultivation). ISBN 978 1 84246 173 0.
Der er i øvrigt igangsat et arbejde om at udsende en ny udgave af Bean, men jeg er ikke rigtig klar over, om det bliver mere end en elektronisk udgave.
På vores weekendekskursion til Bornholm 6.-7. september 2014 er det planlagt, at røn vil blive et af temaerne...denne tur vil der snart udgå nærmere til medlemmerne om.

Indsendt af Anne Marie  (11-01-2014)

Tak for uddybende svar og henvisning til den nye bog, der er bestilt straks.
Jeg ønsker ikke at korrigere Arne, men vil gerne selv kende de rigtige navne.
Jeg skal også have redt trådene ud for S.meliosmaefolia og S.megalocarpa. Jeg håber bogen kan hjælpe mig, da jeg ikke har noget opslagsværk over de helbladede røn.
Anne Marie

Indsendt af T.S. Nielsen  (12-01-2014)

Hej Anne Marie.

Flora of China har en udmærket online nøgle. Du kan finde Sorbus her: http://www.efloras.org/florataxon.aspx?flora_id=2&taxon_id=130718#KEY-1-37

Både S.megalocarpa, S.hemsleyi og S.meliosmifolia er med.

Dbh.

Tilbage til forsiden         Skriv svar