Tilbage til forsiden Skriv svar | |
Emnet er startet af Jakob Buhl (19-07-2012) | |
Det er utroligt, hvad der kan dukke op på ens egen barndomsegn og som har forbigået ens opmærksomhed. Ikke nok med jeg lige har fundet en Humlebøg, Ostrya carpnifolia, i Ommel på Østærø, det er også den største jeg hidtil har set. Noget lignende gjorde sig gældende med et eksemplar af Tyrkisk løn, Acer cappadocicum, i nabolandsbyen Græsvænge, men den er ulykkeligvis blevet fældet. Ellers kan fra øen nævnes et temmeligt stort Tulipantræ, Liriodendron tulipefera ud til landevejen tæt ved Kunsthøjskolen på Vestærø. Fra gammel tid handlede det mere om frugt: Sort morbær, Figen og Langpære var der mange af på Ærø. | |
Svar | |
Indsendt af Jakob Buhl (19-07-2012) | |
PS: I landbrugslandet, dvs. ude på landet udenfor byerne Marstal, Ærøskøbing og Søby, er der næsten udelukkende landevejspoppel, gråpoppel, hvidpil, ask, storbladet elm (resterne), hvidtjønearterne, hunderose og almindelig hyld. En lokalitet med rester af bl.a. vrietorn, benved, rød kornel (næsten forsvundet) og iøvrigt hvide anemoner, blev fredet i 1949. Eg, kvalkved og iøvrigt blå anemone er forsvundet derfra. | |
Tilbage til forsiden Skriv svar |