Debatforum


Birk


Tilbage til forsiden         Skriv svar
Emnet er startet af  Bjarne Stig Hansen  (31-10-2023)

Det undrer mig, at blandt de mange opmålinger, synes kun to Birke-træer at være iblandt disse, et i Fredensborg (stort), som jeg har set, og et i Gerlev Parken (mindre), som jeg har til gode.
Mvh Bjarne Stig Hansen

Svar

Indsendt af Hans Erik Lund  (31-10-2023)

Hej.
Tak for din henvendelse!
Træregisteret indeholder især "bemærkelsesværdige" træer, og der er ikke mange birke, som lever længe nok til at være bemærkelsesværdige. Desuden er der andre træarter, som i høj grad gør sig fortjent til at være bemærkelsesværdige. Her kommer egene ind på en klar førsteplads.
I Gerlevparken syd for Jægerspris var der ifølge en registrering fra 1982 et pænt antal birkearter, men der er kun en lille håndfuld tilbage, trods at de stod på en jordbund, som tilsyneladende var optimal.
Hvis kriteriet for en registrering var flest mulige forskellige arter som, ville billedet se helt anderledes ud.
Et andet forhold er at jeg er eneansvarlig for Træregisteret, og dog har lagt lidt over 1000 træer ind på 10 år, hvortil kommer flere tusinde fotos og gps-koordinater, også af de træer, der var lagt ind kort tid efter Træregisterets oprettelse.
Hvis du eller andre i din bekendtskabskreds har kendskab til birke, som bør være med i Træregisteret, modtager jeg gerne oplysninger herom. Det kan ske her: http://www.dendron.dk/dtr/ny/ny.asp.
Mvh. HEL

Tilbage til forsiden         Skriv svar