Verdens ældste træ nu i Sverige?


Tilbage til forsiden         Skriv svar
Emnet er startet af  Peter Günther  (08-04-2008)

Svensk TV har netop haft en ægte træ-nyhed!
Et af verdens ældste nulevende træer er fundet i fjeldet Härjehogna i det nordvestligste Dalarna. 3 Rødgran er undersøgt med C14 metoden og alderen er bestemt til 5.000, 6.000 og 8.000 år.
Nyheden er fra den 8. april og ikke den 1.! Det lyder utroligt, at granerne skulle have etableret sig så hurtigt efter isens bortsmeltning. Der kommer forhåbentlig mere om denne nyhed.

Svar

Indsendt af Hans Olav Nymand  (09-04-2008)

Hej,

Jeg synes også det lyder utroligt at en Rødgran skulle kunne blive så gammel - man hvad er egentlig de hidtil kendte "ældste" Rødgraner?

Hvis man nu kendte andre der f.eks. var 4-5000 år gamle, så ville jeg måske godt tro på 8.000 år - men hvis de hidtil ældste Rødgraner måske bare er 2.000 år så synes jeg den er svær at sluge.

Ligesom med mennesker - møder man en gammel mand der siger han er 125, så kan man måske godt tro på det - men hvis han siger han er 200 så tvivler man jo nok på det.

/Hans Olav

Indsendt af Knud Ib Christensen  (09-04-2008)

Kulstof 14 dateringer er ikke uden problemer. Jeg har netop slået op Gyldendals DVD leksikon for at være helt sikker og her står, at inden for de nærmeste ca. 2000 år er forskellen mellem konventionelle og kalibrerede aldre baseret på kulstof 14 forholdsvis lille, men for gamle prøver kan den blive helt op til 3500 år. Så 8000 år +/- 3500 år er da gammelt, men nok lidt usikkert! På den anden side er jeg måske bare bagstræverisk og under ikke Svensken?!

Indsendt af Peter Günther  (14-04-2008)

Der er nyt i sagen om de gamle svenske grantræer. Ifølge dagens artikel i Politiken er det et fælles rodsystem som er målt til mellem 3 og 8.000 år. Træerne stammer således fra samme rodsystem og er gentisk ens. Det lyder fortsat som en usandsynlig historie, men ikke mindre interessant, hvis det er rigtigt eller også et der tale om en Rodgran :)

Tilbage til forsiden         Skriv svar