Dendrologisk diversitet i Estland


Tilbage til forsiden         Skriv svar
Emnet er startet af  Jakob Buhl  (05-05-2013)

Har lige studeret et tilfældigt krat i regionen Harjumaa i Estland. Nærmest et lidt bakket areal og af de lokale benævnt noget i retning af "Hasselbakken".Ikke særligt påagtet. Delvist benyttet som en slags park. Kan se, at der i tidligere tider er blevet henslængt affald. Der var så lige intet mindre end 22 arter af træer og buske! Vel og mærke som var kommet af sig selv! Jeg har i parantes bemærket kun i de færreste skove i Estland set bare tilnærmelsesvis så mange arter (men typisk flere end i Danmark). Antallet 22 kan variere lidt (og snarest opad) alt efter om der, ved nærmere eftersyn, rent faktisk "kun" er skærmblomstret elm, dunbirk, gråel og antallet af pil. Der var ikke lind og tørst (hvilket man ellers godt kan støde på), men f.eks. vrietorn, enebær, gedeblad, kvalkved, ask, eg, hassel, rød kornel. Eksotisk for en dansk var den store forekomst af blå anemone sammen med især gule, men også hvide, anemoner.
Det er ikke særligt mange steder i Danmark man finder så mange naturligt forekommende arter på ét sted!
PS: Kan dog ikke helt udelukke, at en sparsom forekomst af hvidtjørn kunne være kulturspredt.

Svar

Indsendt af Jakob  (03-06-2013)

PS: Og i nærheden forekommer yderligere mindst to arter, som ikke umiddelbart kunne findes i krattet.

Tilbage til forsiden         Skriv svar