Alternativ brug


Tilbage til forsiden         Skriv svar
Emnet er startet af  Jakob  (14-02-2013)

Der er saa mange - isär nordamerikanske - naaleträer der har meget aromatiske naale. Ihvertfald naar man nulrer disse mellem fingrene. Men er de giftige? Vil nogle af dem kunne anvendes i en snaps?

PS: Den positive omtale af aarsskriftet lyder lovende (er udenlands).

Svar

Indsendt af T.S. Nielsen  (16-02-2013)

Mig bekendt er ingen gran eller fyr giftige. Har selv flere opskrifter med/på gran/fyr. Oftest er det de unge skud man bruger. Også unge fyrrekogler skulle være fine.

Dbh.

Indsendt af Jakob  (18-02-2013)

Tak for svaret. Mener du grönne fyrrekogler? Bliver de unge skud af gran (Picea abies gaar jeg nästen ud fra) og fyr anvendt direkte, träkker i sukkerlage (som en foreslog mig) inden eller hvad, i det en snaps med späde rödgrannaale jeg lavede aldrig fik den önskede karakter?

Det der derudover er fristende (men maaske giftigt) er de meget aromatiske thuja og douglasgran, visse ädelgrantyper.

Indsendt af Anne Marie Lund Pedersen  (18-02-2013)

Thuja og taks-nåle er giftige for dyr. Vel også for mennesker.
Jeg synes opskrifter med 'gran' er for upræcise, da man ikke forholder sig til hvilke slags, der menes.
Det svarer til at gå i skoven efter ramsløg og får liljekonval-blade imellem. Ganske usundt!!
Anne Marie

Indsendt af T.S. Nielsen  (18-02-2013)

Selvfølgelig skal man sætte sig ind i, hvad der er giftigt, inden man starter med at samle. Som med alt andet man samler i naturen/haven. Dernæst er der jo stor forskel på, hvad på planten der er giftigt, hvor meget - og for hvilke organismer. F.eks. er juniperus-nåle lidt giftige mens de sorte bær er gode i snaps. Og nogle kan fint tåle at spise olden (bog og agern) mens det for andre er meget giftigt i større mængder.

Med gran og fyr mente jeg granfamilien, Pinaceae. Hold dig fra Cupressaceae og Taxaceae.

Hvilken art du bruger er en smagssag. Der findes nok lige så mange meninger, som der er folk. Jeg bruger dem (de friske skud) direkte. De skal kun trække få dage. På noget smagsneutralt. Tidligere brugte jeg altid den klare Brøndum men vodka fungerer lige så fint. Og er billigere. Og så skal man huske, at essensen skal fortyndes en hel del. Evt. kan Picea sp. smages til med honning. De grønne kogler ja fra Pinus. Kogler skal jo så trække meget længere. Men ellers er hanraklerne gode - mens de stadig er gule. Nogle bruger også tørrede grannåle (Picea sp.), alene eller sammen med de friske skud, da de giver en mildere essens (indeholder mindre terpentinolie).

Dbh.





Indsendt af Hans Olav Nymand  (18-02-2013)

Ja, man skal holde sig fra Taks- og Cypres-familierne. Thuja indeholder f.eks. thujon og thujaplicin, mens taks indeholder taksol (og noget mere jeg ikke kan huske). Flere af disse er dødeligt giftige for mennesker, selv i ganske små doser.

Indsendt af Jakob  (18-02-2013)

Tak for alle de gode svar!

Meget af det kan man sikkert läse sig til ogsaa, men hvorfor ikke supplere med dette udmärkede forum.

Rent sprogligt vil "gran" jo betyde rödgran, Picia abies i den forstand, at det er den der fra naturens side vokser i Sverige og Norge (og nordlige egne af Tyskland)og vel blev först plantet i Danmark eller? Men det kan man selvfölgelig ikke regne med, at den der skriver ved.

Mange hilsener

Tilbage til forsiden         Skriv svar